Zimbabwe: ”Constitution News”

Af Anna Agger, Zimbabwe gruppen

Zimbabwes koalitions-regering, bestående af Præsident Robert Mugabes ZANU-PF og premiereminister Morgan Tsvangirai, MDC-T, har nedsat en komité, The outreach programme of the Constitutional Parliamentary Committee (COPAC), som skal udarbejde råmateriale til Zimbabwes første ”demokratiske og folkestyrede forfatning”. Planen er at afholde en folkeafstemning om forfatningsudkastet engang næste år, der hvis den godkendes, skal være grundlaget for et valg.

COPAC bevæger sig rundt i Zimbabwes 10 regioner og afholder offentlige møder hvor det er hensigten at den brede offentlighed kan komme med input til forfatningsudkastet som skal sendes til afstemning.

Problemet er, at der er flere benspænd for en demokratisk forfatning. Et problem er at ZANU-PF og MDC har hver sine lister med allerede udarbejdede punkter som partierne siger SKAL være indeholdt i forfatningsudkastet for at de kan stemme for at det sættes til folkeafstemning.

Et andet problem er at de offentlige møder dels ikke altid bliver annonceret til alle parter, dvs. at nogle interessegrupper ikke bliver inviteret, dels er der til møderne udpeges særlige ”talspersoner” som er de eneste som får lov til at tale, og at disse er udvalgt blandt ZANU-PF-tilhængere, og dels vil de eventuelle andre som rejser sig og tager ordet blive forfulgt efterfølgende. Det er med andre ord meget svært at kalde den proces ”folkelig” og ”demokratisk”.

Dette leder videre til det evige tredje demokratiske benspænd at politisk vold og forfølgelse er en uadskillelig del af ZANU-PF's styreform. Især mange politisk aktive kvinder ligger krop og liv til korporlige repressalier når de udøver deres ret til ytringsfrihed og samfundsmæssigt engagement.

Endelig er det sådan at ZANU-PF med alt tydelighed ikke har tænkt sig at bakke op om en forfatning som åbner for at afsætte Præsident Mugabe gennem et frit og fair valg, og derfor kan man forestille sig at partiet kun vil udskrive en folkeafstemning hvis forfatningsudkastet kan bevare dem på toppen af magten.

Modargumentet
For ca. halvandet år siden skiftede det internationale donorsamfund retning og stoppede støtten til de dele af civilsamfundet som ikke støttede op om den forfatningsproces som COPAC og samlingsregeringen har igangsat med det argument at ”det bedste er det godes værste fjende”.

Altså gennem det samarbejde med ZANU-PF som allerede er effektueret igennem The Global Political Agreement (GPA) og som skabte samlingsregeringen med MDC, har vækst og stabilitet fundet plads i det daglige liv som leves hver dag på gaderne i den Zimbabweanske velprepererede infrastruktur. Trods det, at der stadig er politisk vold, stadig et stort demokratisk underskud, stadig meget meget langt til et frit og folkestyret demokrati i vestlig forstand.

”Vi er alle enige i det ikke er den perfekte proces, men vi har brug for forandringer – om det så bare er et eller to små skridt i den rigtige retning”, udtaler lederen af en NGO som arbejder med kritisk journalistik. ”Vi ved godt at i virkeligheden har vi de her 50 punkter som vi gerne vil have indføjet i forfatningen, men det er bare urealistisk. Og have vi vidst dette for to år siden havde vi haft det meget bedre nu”, siger han.

National Constitutional Assembly (NCA) er snart den eneste som holder fast i en 100 % demokratisk forfatning – og forsøger at finde ståsted som den vagthund der bider COPAC i haserne så meget som muligt. ”Der er ingen tvivl om at et dynamisk og velfungerende samfund består af både ’vagthunde’, modpoler til den regerende magt og alt derimellem”, udtaler Dr. Lovemore Madhuko som er leder af NCA. Kampen er ikke slut – og fra en dansk vinkel som slet ikke har en folkelig forfatning – men en folkestyret fortolkning af grundloven – er Zimbabwes situation stadig skrøbelig.