Vi har alle HIV - øjenvidneberetning fra Swaziland

TB har det fint i et land, hvor immunforsvaret er lavt. Den klarer sig rigtigt godt her i Swaziland, hvor HIV hver dag bearbejder mindst halvdelen af menneskene omkring os. TB florerer. TB er konge sammen med HIV.
 
Jeg står på Nazarene Government Hospital i Manzini sammen med landskoordinatoren for det illegale parti PUDEMO. Vi står og ser på konen til en af hans brødre. Broderen er her ikke selv og det er svært at sige hvorfor. Måske føler han skyld. Eller måske føler han, at vi fordømmer ham.

Det er også svært at sige, hvad hun selv tænker - hans kone, der ligger i sengen foran os.
 
Jeg har mødt de fleste af Jabulanis brødre. De er egentlig ikke noget særligt, lidt brede staude mænd fra landet med en hånd indenfor kirken eller ordensmagten.

Deres koner er af en eller anden grund en hel del kønnere. Også hende her. Hun har et dybt mørkt ansigt, også et drop ind i armen i et sidste forsøg på at booste immunforsvaret.

Svigermoderen og tanten har taget ophold ved siden af hendes seng. Jeg står og ser på dem på afstand med maske for munden, mens Jabulani, som den ældste bror, forsøger at redde situationen ud. Lige nu handler det mest om, at de ikke får noget at spise mens de er på hospitalet.
 
Først mærker du opkastningsfornemmelserne. Den manglende lyst til at spise. Så trætheden. Så kommer de aggressive infektioner, TB og Pneumonia.

Derefter bliver du kørt til Nazarene og hvis lægerne ikke synes, der er noget at gøre for dig, bliver du en dag kørt hjem og dø for dig selv.

Her i landet følger HIV langt fra det normale rute med flere års infektion før der erklæres AIDS i udbrud. Her kan du sagtens nå at blive smittet og mærke symptomerne allerede indenfor samme år.
 
Som den ældste bror er det Jabulanis pligt at rydde op efter sine brødres ulykker. Og han har haft travlt den sidste tid. For blot to uger siden døde en anden brors kone med hendes to børn i en lejlighed i Matsapha - formodentlig pga. en utæt gasbeholder. Hun var kone nr.2., som broderen aldrig rigtig har taget sig af. Nu skulle hendes familie have besked, og når han ikke selv kunne gøre det, så bliver det Jabulanis opgave at rejse ned til dem og overbringe de ubehagelige nyheder. Ligene havde ligget i to døgn før det blev opdaget.

Tidligere på året var der en anden af brødrene, der stak af til Sydafrika og efterlod børnene bag sig. Og for et par år tilbage døde en søster. Børnene har ikke mange andre steder at tage hen end Jabulanis hus i Ngwane Park i bakkerne udenfor Manzini. Måske får han dem igennem Highschool fra Form 1 til Form 5. Måske lykkes det endda at få enkelte af dem ind på universitetet.
 
Vi er på vej ud af hospitalet. Igennem de lave søjlegange med den blege gule farve og mørkebrune kant ved fundamentet. Vi går forbi privatklinikken og gennem den tomme lobby med vagterne, der sidder og hænger. Til sidst kommer vi ud i den klare luft og aftenen omkring os.

Nazarene hospitalet blev bygget for mere end 100 år siden. Det var en brittisk lægefamilie, der byggede det. Idag tager det sig primært af de døende, dem der aldrig var noget at gøre for alligevel.