U-landsbistand går til private

Med forslaget til ny finanslov afsætter regeringen i alt 7,6 milliarder kroner fra 2010 til 2014 til det såkaldte privatsektorprogram i Afrika. I finanslovsforslaget slår regeringen under afsnittet om u-landsbistand fast, at 'fokus er på privatsektordrevet vækst og jobskabelse for unge, som middel til fattigdomsbekæmpelse i Afrika'.

Tidligere på året kom de første eksempler på regeringens omlægning af u-landsbistanden fra egentlig fattigdomsbekæmpelse til tilskud til projekter for dansk erhvervsliv i Afrika: Med 500 millioner danske u-landskroner i hånden byggede SAS for eksempel hoteller i den tredje verden. Alt sammen for at hjælpe de fattige, naturligvis - og 'gøre op med gammel udviklingssocialisme', sådan som tidligere statsminister Anders Fogh formulerede det.

I 2006 udtalte en direktør i et A.P.Møller firma til fagbladet 3F, at det uddannelsesprogram, som det store multinationale firma havde fået støtte til, ville være blevet gennemført under alle omstændigheder - med eller uden støtte.

Det er aldrig blevet dokumenteret, at den slags projekter rent faktisk kommer de fattige til gode.

En af dem, som har advaret stærkt imod at lade det være op til private virksomheder at bekæmpe fattigdommen i Afrika, er Morten Nielsen, informationsmedarbejder i Afrika Kontakt.

- Afrikas fattige er helt sikkert ikke længere regeringens fokus. Udviklingsbistanden skal nu ses som en del af regeringens forsøg på at støtte dansk erhvervsliv yderligere. Privatsektorprogrammet skaber ikke mange arbejdspladser i Afrika, de fleste skabes i Danmark, samtidig med at hele risikoen er hos erhvervspartneren i Afrika.

- Skabelsen af økonomisk vækst, som det er tænkt af vores regering, vil ikke bekæmpe fattigdommen. Tværtimod vil den skabe yderligere afstand mellem rig og fattig i Afrika, slutter Morten Nielsen

Verdens fattige skal ikke kun slås med dansk erhvervsliv om pengene på u-landskontoen: Finansministeren vil nemlig også tage 300 millioner kroner fra u-landsbistanden i 2010 til at finansiere klimaforbedringer i u-landene.

Regeringen gør et stort nummer ud af at forklare, at udviklingsbistanden stiger med 0,01 procent (fra 0,82 til 0,83 procent af BNI). Men i faktiske kroner og ører falder u-landsbistanden faktisk med 17 millioner kroner - fra 13,13 til 12,96 milliarder kroner i 2010.