Tandløs FN-resolution om Vestsahara

Af Peter Kenworthy, Kommunikations- og Projektmedarbejder

FN’s sikkerhedsråd har med resolution 1920 forlænget mandatet for FN’s fredsbevarende mission i Vestsahara, Minurso (The United Nations Mission for the Referendum in Western Sahara), for endnu et år. Resolutionen blev enstemmigt vedtaget af sikkerhedsrådets 15 medlemmer, og opfordrede Marokko og Polisario til at ”vise politisk vilje til at påbegynde mere intensive og substantielle forhandlinger”, samt at fortsætte dialogen med FN’s generalsekretær, for at opnå en ”retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning, der sikrer Vestsaharas befolkning retten til selvbestemmelse”.

Hvor man selvfølgeligt kun kan bifalde dette, symboliserer ovenstående citat den mangel på handling der er i forhold til Vestsahara i både FN og i det internationale samfund. Grundene til denne manglende handling er mangeartede, men den røde tråd igennem dem synes at være at de enkelte lande enten har en egeninteresse i at forhale en løsning på Vestsahara-problemet, og derfor aktivt modarbejder en løsning på det, eller at de ikke har den fornødne interesse til at handle i det hele taget.

Et eksempel på dette er den selvbestaltede ”Vestsaharas venner”-gruppe in FN, bestående af fire af de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd – USA, Storbritannien, Frankrig, og Rusland – samt Spanien, der har reel monopol på at udfærdige resolutioner i FN-regi, samt sikre at de bliver overholdt, som med al tydelighed ikke har vist sig villige til at presse Marokko til indrømmelser. Frankrig forsvarer endda Marokkos illegale besættelse af Vestsahara, og forsøger at blokere ethvert forsøg på at menneskerettighedssituationen i Vestsahara moniteres i FN-regi. Minurso er således den eneste FN Mission, der ikke har mandat til at monitere overholdelsen af menneskerettighederne, og Polisarios generalsekretær, Mohamed Abdulaziz, beskyldte i denne sammenhæng Frankrig for at få tilpasset resolution 1920 således, at Minurso heller ikke i de næste 12 måneder vil være ansvarlige for en sådan monitering, hvilket Uganda, Nigeria og Mexico ellers havde forsøgt at få inkluderet i teksten.

Hvis det internationale samfund vil have Marokko til at opgive sin indbringende kolonisering af Vestsahara, må det langt mere kategorisk fordømme at Marokko til stadighed overtræder menneskerettighederne, ulovligt udnytter Vestsaharas naturressourcer, og ignorerer de FN-resolutioner der opfordrer til afholdelsen af en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold; opprioritere overvågningen af menneskerettighederne; eller indføre egentlige sanktioner. Ellers vil landet kunne fortsætte med at forhale enhver proces der sigter mod en løsning på Vestsahara-problematikken.