Støt Vestsaharas befrielse

Skrevet 17 December 2008

Vestsahara har været besat af Marokko siden 1975, på trods af at både FN og Haag-domstolen har støttet den lokale befolkning - sahrawierne - i deres krav om et selvstændigt Vestsahara.

Vestsahara er en tidligere spansk koloni. Da Spanien forlod Vestsahara i 1975, gjorde både Marokko og Mauretanien krav på området. Det samme gjorde saharawiernes frihedsbevægelse Polisario, der kæmper for et selvstændigt Vestsahara.

Marokko nægter at forlade Vestsahara, og har opbygget en betonmur og udlagt landminer for at holde den lokale befolkning inde og beskytte de vigtige områder, hvor der er store forekomster af fosfat.

Kontakt vores Vestsahara gruppe på ws@afrika.dk hvis du ønsker at vide mere om hvilke aktiviteter vi har gang i lige nu.