Land grabbing

Land grabbing er at sidestille med neo-kolonialisme, selv om det ofte bliver set som en gylden mulighed for hurtig profit for firmaer i Nord, samt for landene i Nord til at sikre konstante fødevareleveringer.

Dette har især været tilfældet i kølvandet på fødevarekrisen, og de medfølgende prisstigninger på fødevarer som denne forårsagede, i 2007-08.
Land grabbing er storstilede opkøb eller leasing af landbrugsjord i udviklingslande, oftest af store firmaer fra USA, Europa, Mellemøsten, Østasien eller Indien. Opkøberne retfærdiggør opkøbene med at landbrugsjorden ligger brak, er ubrugt, eller ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Men resultatet af land grabbing er at den lokale befolkning mister adgangen til at dyrke jorden, og at store grupper som resultat heraf sulter og er underernærede.

Desuden forårsager land grabbing at magten over landbrugsproduktionen i stigende grad bliver centraliseret i store firmaer, og det er derudover et klimatisk problem fordi  sådanne store firmaer ofte anvender profitmaksimerende, ikke-bæredygtige industrielle landbrugsmetoder.