IMF-politik er på retur i Mozambique

Mozambique ansætter flere lærere og sygeplejersker, og statens eget såsædsproducent genoplives. Det er et brud med den politik, som landet de sidste mange år har fået dikteret fra udlandet. Det sker samtidig med, at en ekspertgruppe under den Afrikanske Union kritiserer den samme politik for at skabe et skel mellem rige og fattige.

Mozambique har været verdens største modtager af udviklingshjælp pr. indbygger siden landet kom ud af en borgerkrig i 1992. Det har reelt betydet, at de store donorlande og de internationale organisationer Verdensbanken, den Internationale Valutafond (IMF) og verdendshandelsorganisationen (WTO) har bestemt Mozambiques udvikling.

Et af kravene fra IMF og Verdensbankens var besparelser i den offentlige sektor, og betød at offentligt ansattes lønninger blev halveret. Det tvang mange til at tage dobbeltarbejde, hvilket igen betød at folk udførte deres arbejde dårligt, og at korruption bredte sig på alle niveauer i den offentlige sektor, fra jordmødre og lærere til politifolk.

Nu ansætter Mozambique 12.000 nye lærere og 1.500 sundhedsarbejdere. Dermed stiger de offentlige lønninger fra omkring 6 procent af bruttonationalproduktet til 8,4 procent.

Der skal også sparkes liv i den halvoffentlige virksomhed Semoc, som fremdriver, distribuerer og kvalitetskontrollerer såsæd. Semoc blev delvist privatiseret efter krav fra Verdensbanken, men det private marked viste sig ikke at kunne levere såsæd til Mozambiques landbrug, og derfor skyder staten nu 10 millioner dollar i at genopbygge virksomheden.  

Initiativerne kommer samtidig med en rapport, der kritiserer Mozambiques hidtidige liberalistiske politik for at skabe større skel mellem rige og fattige. MARP, en ekspertgruppe under den Afrikanske Union, som vurderer udviklingen i unionens medlemslande, går imod den generelle opfattelse, at Mozambiques økonomi går fremad.

Rapporten konkluderer, at det først og fremmest en lille gruppe, der har nydt godt af landets udvikling, og siger at "de mest troværdige indikatorer viser en stigning i antallet af mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen."

"Mozambiques nuværende udviklingspolitik, som er baseret på det frie individuelle initiativ og økonomisk liberalistiske principper" er med til at skabe arbejdsløshed, og efterlader mange familier uden tilstrækkelige midler til at overleve, særligt i byområderne. Det polariserer samfundet og skaber en "alvorlig risiko" for konflikter. I en undersøgelse svarede halvdelen af de adspurgte, at arbejdsløshed var den alvorligste trussel mod fred, stabilitet og sikkerhed.

Rapporten anbefaler blandt andet at sænke priserne på elektricitet for produktionsvirksomheder, tredoble de midler som staten afsætter til udvikling af landbrug og oprette en særlig udviklingsbank.