De usynlige

Skrevet 16 Januar 2009

De usynlige
Homoseksuelle i Afrika kæmper for at blive set og få adgang til sundhed


Af Gertrud Bjørning


The Right to Be Gay!
18 bøsser, lesbiske og transseksuelle var mødt frem til mødet i Kampala, Uganda, hvor jeg havde lovet at tale om at være hiv-smittet i Danmark. Som en slags modydelse for at få interviews med de fremmødte. Her var smukke queens, mandhaftige chicks, en læge, en præst og andet godtfolk. Mødet foregik i et baglokale til et hotel midt i byen.


Det var dog ikke hiv/aids, der stod længst fremme i hjernebarken på de unge ugandere. De har nok at gøre med at undgå at blive overfaldet eller arresteret  på gaden - blot på grund af deres seksuelle orientering.
Og det er ikke enkelte politifolk og civile agenter, der hypper egne idiosynkrasier, der sætter dem i detentionen. Ordren til "endlösung" for homoseksuelle kommer oppefra. Ministeren for Etik og Integritet, Mr. Nsaba Buturo har udstedt en bandbulle mod den vestlige ideologi, som homoseksualitet er udtryk for. “To say that it is ok for two men or two women to have sexual relationship with each other is not civilization but savagery,” siger han. Sammen med fremstående præster og imamer mener han, at homoseksualitet er en trussel mod det moralske grundlag i landet, og at man må tvinge disse vildfarne unge til "at tænke anderledes". Bøsser og lesbiske registreres i ministeriet, og det er fx. ikke muligt at få udstedt et pas.
Ministeren mener i øvrigt også, at miniskørter skal forbydes.


Bøsseliv
De homoseksuelle har ikke problemer med at møde ligesindede, og forskellige barer og hoteller i hovedstaden har sikret dem væresteder og festmuligheder. De har også oprettet støttegrupper og en paraplyorganisation, der rummer de forskellige grupperinger, såsom bøsser, lesbiske, transseksuelle og så specifikt de hiv-smittede homoseksuelle. De mener selv, at der findes ca. 50.000 homoseksuelle i Uganda, men kun i hovedstaden er de organiseret. Nogle bøsser har set sig tvunget til at blive gift og få børn for ikke at skabe ufred i familien. Også de lesbiske piger udsættes for overgreb som at skulle strippe på politistationen for at bevise deres køn. Familien forsøger med "helbredende voldtægt". Det betyder, at den lesbiske pige lukkes inde i et rum med en mand, 'indtil hun er kommet på bedre tanker'.


Deres største problemer er diskriminationen fra myndigheder, presse og befolkning, manglende adgang til sundhedsydelser og frygten for hiv/aids.
De laveste i de udstødtes hierarki er de hiv-smittede bøsser. Dem undgår alle.
"For blot to år siden vidste vi ikke, at vi var mere udsat for smitte end heteroseksuelle," fortæller Frank Mugisha fra SMUG - Sexual Minorities Uganda. "Vi har ingen information fået, fordi homoseksualitet simpelthen "ikke eksisterer" i sundhedssystemet.Vi har ikke nok kondomer, glidecrème findes ikke - vi bruger almindelig crème, der kan skade både kondomer og slimhinder".
For at blive hiv-testet skal man møde op med ens partner. At komme to mænd duer ikke. Det samme gælder for at komme i hiv-behandling med ARV-medicin. Også her nægtes bøsserne at få medicinen, fordi de ikke medbringer en 'rigtig partner'.


Et enkelt lyspunkt
Førhen kunne bøsserne ikke blive behandlet for sygdomme relateret til homoseksualitet - fx. omkring endetarmesåbningen. Simpelthen fordi lægerne ikke forstod årsagerne, og fordi bøsserne ikke turde fortælle sandheden. Nu er der en enkelt læge, der forstår problemerne.
Dr. Paul, som helst er anonym, er ansat på et af de store hospitaler. Hans arbejdsgivere kender ikke til hans homoseksuelle orientering, men hans klinik udgør et fristed for bøsserne, også når det gælder hiv-behandling.
Dr. Paul har startet en organisation, der hedder Frank & Candy. Han udsender ugentlige nyhedsbreve, hvor han oplyser om homosex, seksuelt overførte sygdomme, behandling og hiv/aids. Hver uge stiger antallet af medlemmer, der higer efter mere information.
Diskriminationen af hiv-smittede inden for miljøet er et stort problem, mener han, og han kæmper for at overbevise de øvrige grupper: "Først må vi blive bedre til at acceptere dem, der er hiv-smittede. Derefter kan vi bygge på solidaritet og samlet gå i aktion for vores rettigheder og for at blive anerkendt!"