Som frygtet, valgte regeringen i sin såkaldte genopretningsstrategi for Dansk økonomi at spare på udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden bliver således sat ned til 0,76% af BNP i dag er den på 0,83 - hvilket er en besparelse på 1,4 milliarder kroner i 2011, samlet set over de næste tre år bliver det til en nedsækring på 2,3 milliarder kroner, eller som regeringen vælge at kalde det, en "nominel fastholdelse af udviklingsbistanden". Regeringen havde ellers lovet, at udviklingsbistanden ikke ville komme under 0,8% af BNP i sit eget arbejdsgrundlag. "Regeringen vil sikre, at Danmark ikke kommer under 0,8 pct. af BNI i udviklingsbistand i de kommende år", lyder det således i arbejdsgrundlaget.
Udspurgt om det forhold, at besparelsen er i modstrid med regeringens eget arbejdsgrundlag på området, svarer statsministeren at "det passer sådan set fint i forhold til, at vi skal være over de 0,7 procent, som er FN's anbefalinger. Men da vi alle sammen skal bidrage, så har vi også være nødt til at kigge i alle mulige hjørner".
Et nærmest absurd svar. Statsministeren synes åbenbart at ville inkludere modtagere af udviklingsbistand i det "vi", der skal bidrage til at redde den danske økonomi ud af det morads som regeringens skattelettelser til de rigeste m.v. har skabt. Den Radikale formand, Margrete Vestager, kalder da også nedskæringen et decideret løftebrud.
"De havde lovet, at de fattige lande kunne regne med at Danmark ville give 0,8 procent af BNI i bistand", udtalte hun tidligere i dag.
Udviklingsminister Søren Pind synes dog ikke at se de store problemer i nedskæringen. "Som minister er man aldrig glad for at afgive penge, men det giver arbejdsro, og jeg mener ikke, man kan pege på egentlige ofre som følge af det her", udtaler Søren Pind således.
Den væsentligste pointe her, er dog ikke hvorvidt regeringen havde lovet det ene eller andet, men at en nedskæring i udviklingsbistanden i en tid hvor udviklingslandene er mindst lige så hårdt ramt som Danmark, er decideret associal. Dette er ikke kun et brug på de løfter som regeringen har givet den danske befolkning, men i høj grad også et brud på de internationale forpligtelser som Danmark har givet i EU og FN om at fastholde vores udviklingsbistand.
Taberne for denne spareplan er de fattigste i de fattige lande. Dem der ikke har råd til mad, skolegang og som hver dag kæmper for at overleve.
Det bliver interessant at se hvordan man i Danida, under ledelse af Søren Pind, vil finde de voldsomme besparelser. I Afrika Kontakt tror vi ikke at det vil være dansk erhvervsliv og støtten til danske virksomheder der kommer til at holde for. Det vil være de milioner af fattige i Afrika, Asien og Latinamerika.
Yderligere kommentarer fra Informationsmedarbejder, Morten Nielsen, 25 39 65 57.
