Danida og vandet

Af Morten Nielsen, Woza 1/2003

Danida har udgivet to dokumenter som ligger til grund for deres strategi på vandområdet: "Water Resources Management" og "Water Supply and Sanitation" begge fra 2000. De danner grundlaget for Danmarks politik på området i ulandene, og er i lighed med alle andre Danida strategier baseret på fattigdomsorientering. Danidas strategi på vandområdet henviser blandt andet til Verdensbankens strategi "The Private sector in Water, Competition and regulation", fra 1999. Verdensbanken ser privatisering af vandsektoren som et af de midler, der kan medvirke til at løse problemerne med levering af rent drikkevand i ulandene.

Danida advarer dog mod hovedløse privatiseringer af offentlige vandforsyninger. Der peges bl.a. på, at privatiseringer ofte kun finder sted i storbyerne hvor der er flest penge at tjene. I mindre byer og på landet, er det overladt til det offentlige, eller de lokale selv, at sørge for rent drikkevand. Danida lægger derimod stor vægt på at inddrage ulandenes egen privatsektor i programmerne, som ofte indeholder komponenter, der har til formål at udvikle den lokale sektor i projektområderne til at bistå i investeringsfasen som lokale entreprenører og til at medvirke ved drift og vedligeholdelse.

Danida har som målsætning at støtte en "lokal bæredygtig vandstrategi", det betyder blandt andet, at forbrugerne helt eller delvist skal betale for vandforsyningen. Dette gør Danida for at sikre lokalt ejerskab - herunder brugernes ansvar for drift og vedligeholdelse - og for at begrænse forbruget af vand.

Danida støtter blandt andet derfor:
* Styrkelse af samarbejdet mellem det offentlige og den private sektor. Med fokus på at styrke det offentliges mulighed for at overvåge og kontrollere de private operatører på vandområdet.

* Økonomisk partnerskab mellem offentlige myndigheder og den private sektor, fra totalt selvstyrende offentlige selskaber til fuldt ud privatiserede udbydere. Dette er for at sikre service for de fattigste.

* Kapacitetsopbygning af såvel den offentlige som den private sektor.

Danida må konstatere, at det i mange ulande er svært for de offentlige myndigheder at levere vand til hele befolkningen. Derfor har de iværksat en række reformer, hvor den private sektor er kommet ind. Danida nævner ikke det pres som Verdensbanken og IMF lægger på ulandene for at de skal privatisere vandet.

Kilder i Danida som WOZA har snakket med, mener at Verdensbankens privatiseringer af vandsektoren i en række lande ikke har været den succeshistorie som Banken i en overgang har givet udtryk for, og at Banken i et vist omfang er på tilbagetog, belært af en række dårlige erfaringer.

Danidas største bekymring ved den private sektors indtog på vandområdet, er ikke at vandet privatiseres, men at det offentlige tit og ofte ikke er i stand til at kontrollere den private udbyder. Derfor støtter Danida, at offentlige myndigheder i disse lande får opbygget den fornødne kapacitet til at udføre den overordnede forvaltning og regulering af sektoren.

Danida giver økonomisk støtte til "tænketanken" Global Water Partnership, hvor Súez og en repræsentant for Verdensbanken i fællesskab rådgiver regeringer og FN-systemet

Danidas vandstrategi kan opfattes som et forsøg på en opblødning af konsekvenserne af Verdensbankens og IMF's privatiseringspolitik i ulandene. Danida skaber med andre ord, et menneskeligt ansigt på privatiseringerne i ulandene.