Victorias Dagbog. Kvinde, Rusland

Victoria fra Moskva. Kvinde. 26 år gammel.

Jeg fik diagnosen for 4 år siden, og jeg er 26 nu. Jeg var stofmisbruger, men jeg er ikke sikker på, at jeg fik HIV fra stofmisbruget, for jeg havde også usikker sex af og til. Jeg begyndte at tage stoffer som 19-årig, da jeg var færdig med sygeplejeskolen. Jeg havde lyst til at tage stoffer. Det var ikke gruppepres. Jeg læste artikler i avisen, og så tv-programmer om narkoproblemerne og tænkte: ”lad mig prøve det!” Nu starter folk med stofmisbrug, når de er meget yngre, helt ned til 14 eller 15 år. De bruger mest heroin, men da jeg startede, var det mest hjemmelavede opiater og amfetaminer. Jeg ville ikke have, at min mor skulle vide at jeg brugte, så jeg fik sprøjter, der allerede var fyldt med stoffer, fra de venner, jeg brugte sammen med. Vi havde alle sammen hørt om HIV, men vi følte, at det lå meget fjernt fra os. Jeg var sikker på, at jeg aldrig i mit liv ville få sygdommen.

Til sidst stoppede jeg bare, fordi jeg blev træt af det. Jeg vidste, at jeg levede i skidtet og besluttede, at jeg måtte kravle ud af det igen. Det tog mig et år. Jeg holdt systematisk op med at bruge, skar langsomt ned på det. Jeg har ikke brugt i 10 måneder nu. Jeg arbejder som konsulent for HIV-positive for en AIDS organisation, og giver trøst og støtte til folk, der lige har fået stillet diagnosen.

Jeg bekymrer mig lidt om min fremtid. Jeg kender til tredobbelt medicinering og ved, at fok i hele verden tager det og lever længere. Men de fleste HIV-positive i Rusland kan ikke få det. En af grundene til, at jeg deltog i en konference for HIV-positive, var at jeg gerne ville lære mere om, hvordan jeg kunne få adgang til behandling. Jeg er glad for, at jeg har mødt mennesker med viden og visioner, for det har virkeligt tændt en ild i mig. Jeg kan se mit liv gå imod mere aktivisme nu.