Afrika
Kontakt er en solidaritetsbevægelse med rødder i kampen mod
apartheid. Vi arbejder i solidaritet med folkelige bevægelser i
Afrika og støtter disse bevægelsers mobilisering og kamp for at
sikre sig økonomiske, demokratiske og sociale rettigheder.
AfrikaKontakt arbejder for en ændring af politiske magtforhold og fordeling af samfundets ressourcer, for derved at bidrage til en ny
og mere retfærdig global udvikling, der gavner Afrikas befolkninger.
Denne tilgang til arbejdet i de afrikanske lande som foreningen
engagerer sig i, løber som en rød tråd gennem alle igangværende
projekter. Det er derfor vigtigt at grundlæggende fokusområder
inkluderes i formuleringen af gamle såvel som nye projekter når de
iværksættes. De mennesker der skal inkluderes og nyde godt af
projekternes udkomme skal her og nu, samt på sigt, stå med nogle
værktøjer og varige muligheder for at videreføre eller igangsætte
nye projekter, selv eller i samarbejde med internationale partnere.
Kapacitetsopbygning er derfor en forudsætning for projekters
bæredygtighed og berettigelse.
Gennem etableringen af
politiske udviklingsprojekter er fokus for Afrika Kontakt, udover kapacitetsopbygning, empowerment af de deltagende
aktører, som er med til at sikre, at projekterne er levedygtige på
lang sigt, uafhængigt af donorens tilstedeværelse i det pågældende
land. Et andet tema er udbygningen af demokratiske processer som skal
sikre inddragelsen af alle lokale aktører i dén udvikling projektet
sætter i gang, uanset tidligere forudsætninger, og med øje for
allerede eksisterende traditioner og måder at gøre tingene på: de
lokale parter skal selv blive i stand til at opretholde og videreføre
den etablerede demokratiske struktur. Herunder er spørgsmål om
rettighedsbaseret organisering centralt. Generelle rettigheder såsom
seksuelle, politiske, retten til selvbestemmelse og særlige forhold
for kvinder, skal indoptages i gruppernes/projekternes arbejde for at
sikre synliggørelsen af minoriteters særlige problematikker.
Nedenfor kan du hente vores
strategiplan for 2010 til 2013, samt vores politikpapir fra 2008. Der
er et politikpapir for vores projektarbejde og et på vores
informationsarbejde, under udarbejdelse. Strategien udgør den
overordene ramme for Afrika Kontakts arbejde.
Hvis du ønsker at vide mere om de opgaver du kan hjælpe med at
løse på Afrika Kontakt, kan du kontakte Morten Nielsen på 35 35 92
32 eller morten@afrika.dk og
aftale et møde.
Der er 12 arbejdsgrupper i Afrika Kontakt.
Alle medlemmerne af grupperne arbejder frivilligt.
Læs mere
om gruppernes arbejde her
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Africa Contact Strategy 2013.pdf | 5.82 MB |
| Politikpapir for AK juni 2008 FINAL.doc | 35.5 kB |
