Afrika Kontakts projekt i Cape Town

Af Afrika Kontakts Cape Flats-projektgruppe, Woza 10/2007

Første del af historien handler om et samarbejde, der gik helt galt.

I november 2006 samlede Operation Dagsværk ind til et projekt, der skulle hjælpe udsatte unge i Cape Town. I dag er pengene endnu ikke brugt. Forklaringen på det er en historie om alt det, der kan gå galt i et projektsamarbejde. Og alt det, der kan gå godt.

Om aftenen på Dagsværksdagen 2006 var Operation Dagsværks lokaler i Studiestrædet proppet med glade og udmattede mennesker. Beløbene fra dagens indsamling strømmede ind og resultatet begyndte at tegne sig, det største resultat i organisationens historie (næsten). Tilstede i lokalerne var også repræsentanter fra Afrika Kontakt og fra sydafrikanske Prosperity Youth Centre (PYC), de to organisationer som i samarbejde skulle omsætte pengene til et slagkraftigt projekt. Et projekt for de udsatte unge i Cape Towns nedslidte townships. Et projekt der skulle gøre en forskel.
Samarbejdet mellem PYC og Afrika Kontakt var blevet til over de seneste to år.

Udgangspunktet var et årelangt bekendtskab mellem Afrika Kontakt og to af de ledende personer i den forholdsvis nydannede organisation PYC. Vi havde samarbejdet siden 1992 i forskellige sammenhænge og vi vidste, at de ledende personer i PYC både kunne opnå praktiske resultater og var til at stole på – to væsentlige elementer i et samarbejde.

Måske fik vores kendskab til dem Afrika Kontakt til at undervurdere de udfordringer, der er indbygget i ethvert samarbejde mellem Danmark og Afrika.

Ubalance og tavshed
Enhver dansker, der har prøvet at samarbejde med mennesker i fattige lande, har oplevet det. Det med pengene og magten. Uanset hvilke ord vi bruger og hvordan vi vender og drejer tingene, kan vi ikke komme uden om det faktum, at det er os der har pengene og dem, der har brug for dem.
Afrika Kontakt har i 30 år samarbejdet med organisationer i det sydlige Afrika, både uden og med penge involveret.
Vi har masser af erfaringer med dårlig kommunikation, misforståelser, sprogforbistring og nedbrudte faxmaskiner, emails, pc’er, kontorer, telekommunikation, medarbejdere, regeringer og så videre.
Men vi har aldrig været i nærheden af den ubalance, vi kom til at opleve i månederne efter Dagsværkdagen 2006.

Det var nu, der skulle rykkes. Nu vidste vi, hvor mange penge vi havde at gøre godt med, nu skulle det endelige budget lægges, de rette personer skulle ansættes, de sidste procedurer fastlægges, så vi kunne komme i gang med at gøre noget for de unge i Cape Town.

Men da PYCs repræsentanter var rejst tilbage til Cape Town efter Dagsværkdagen, blev kommunikationen uklar. Afrika Kontakt spurgte uden at få svar og ventede forgæves på de planer og økonomiske overslag, som PYC havde lovet at sende.
Der var pludselig ikke længere hul igennem.

Da samarbejdet brød sammen
I februar rejste to fra Afrika Kontakt til Cape Town for at få tingene på plads og underskrive samarbejdsaftalen mellem de to organisationer.
Det blev til to ugers dyb frustration, fordi PYC tydeligvis var præget af intern uenighed. De møder, der skulle pege fremad mod gennemførelsen af projektet, gik i stedet op i diskussioner om forholdet mellem PYC og Afrika Kontakt.

Anstødsstenen var samarbejdsaftalen
I Afrika Kontakts øjne var det en ganske almindelig samarbejdsaftale bygget på Danidas retningslinier, som blandt andet skal forhindre korruption og nepotisme. Set med PYCs øjne, derimod, blev samarbejdsaftalen oplevet som en anklage – hvorfor skulle ordet korruption nævnes, hvis ikke det var fordi vi mistænkte PYC for at være korrupte?
Afrika Kontakt foreslog at få en uvildig mægler til at hjælpe med at rede begreberne ud, men det afslog PYC.
Situationen endte i det absurde. Nogle repræsentanter for PYC beskyldte Afrika Kontakt for både racisme og imperialisme. Afrika Kontakts gamle samarbejdspartnere i PYC var tavse, og ethvert tilløb til dialog og forhandling blev kvalt i beskyldninger.
Til sidst rejste Afrika Kontakts repræsentanter hjem med uforrettet sag, og tre uger senere meddelte PYC, at de ikke ønskede at samarbejde med os.

Og så var den historie ikke længere, bortset fra at hverken Afrika Kontakt eller OD ville slippe de unge i Cape Town.

De unge, der vokser op i det ”sorte” og de ”farvede” townships på de sandblæste sletter udenfor Cape Town – enorme områder som stadig bærer apartheids stempel i den umenneskelige adskillelses af mennesker, fra hinanden og fra resten af samfundet. Det er unge, der ikke kan se nogen chancer for sig selv i den sump af arbejdsløshed, fattigdom, boligmangel, kriminalitet og stofmisbrug, de er omgivet af. Det er jo dem, det hele handler om, og PYC eller ikke PYC, samarbejde eller ej – vi ville gøre noget for de unge.

Forklaringer og erfaringer
Fra den dag vi fik afslaget fra PYC, gik vi derfor i gang med at samle tropperne. Afrika Kontakts aktivister, som havde knoklet i uger og måneder for projektet, reagerede med alt fra tårevædet skuffelse til afmægtig frustration. OD var lige så uforstående, som vi selv var og alle krævede en forklaring.

Den fik vi. På møde efter møde endevendte vi hver eneste detalje af vores samarbejde med PYC, vi skældte ud, kritiserede, fik luft for vores frustrationer og vi samlede op, evaluerede og blev klogere.

Samarbejdet med PYC brød sammen, fordi de ikke ville skrive under på de almindelige retningslinier i samarbejdsaftalen.
Men hvorfor de ikke ville det, kan stadig diskuteres. Var det pengene, der ødelagde tilliden mellem os? Var det en intern magtkamp i PYC, som forplumrede planerne? Eller var det os, som havde stolet for blindt på gamle samarbejdspartnere, hvis dømmekraft måske var blevet svækket af årsager vi ikke kendte til?
Spørgsmålene kan aldrig besvares med 100% sikkerhed, men alle vores overvejelser om dem tog vi med, da vi gik i gang med at lede efter blandt de mange andre organisationer, Afrika Kontakt har kontakt til, og som kunne og ville arbejde med de unge.

Vores medarbejder i Cape Town begyndte at opsøge de lokale organisationer og sende deres ideer og målsætninger i en lind strøm hjem til vores kontor i kælderen i Wesselsgade.

2000 siders dokumenter
I maj måned havde indsamlingskampagnen for de unge i Cape Town og de efterfølgende problemer og endeløse møder og evalueringer ædt af aktivisternes tid og ressourcer i et år. Alligevel meldte ikke en eneste fra arbejdet i Afrika Kontakts Cape Flats gruppe, og i løbet af maj tog gruppen fat på at tygge sig igennem bjerget af nye dokumentet fra Cape Town – mere end 2000 sider var det blevet til, sidst nogen gad at tælle dem.

Afrika Kontakt havde bedt hver organisation om at fortælle, hvordan de kunne tænke sig at arbejde med udsatte unge i Cape Town, og et mønster begyndte at tegne sig.

En gruppe organisationer skilte sig ud ved at have nogle vigtige værdier til fælles: For de første arbejder de alle på er ikke-religiøst grundlag og ligestilling mellem både køn og ”race” er deres udgangspunkt.
For det andet har de alle praktiske erfaringer med at arbejde med målgruppen.
For det tredje har de samme mål, nemlig at bygge på de unges egne ressourcer og styrke dem til at handle i forhold til deres eget liv.

Der er altså tale om at styrke menneskelige ressourcer og samtidig træne unge i at lære deres kompetencer fra sig til alle unge – begge dele er store styrker, når man taler om hvorvidt et projekt vil være bæredygtigt ud over den periode, hvor det modtager økonomisk støtte.

I juli måned havde Afrika Kontakt udvalgt otte organisationer, som vi inviterede til en workshop i Cape Town. Her præsenterede vi vilkårene for et evt. kommende samarbejde, nemlig at intet er sikkert, før OD har haft projektet oppe på deres stormøde.

At der skal underskrives en samarbejdsaftale og hvad en sådan indeholder.
At budgetter og aktiviteter skal godkendes af både Afrika Kontakt og OD og så videre.

Efter workshoppen meldte alle organisationerne tilbage, at de ønsker at være med i projektet og at de ønskede at etablere et samarbejde imellem sig for at drage fordel af hinandens styrker.

Siden er der blevet arbejdet på fuldt tryk i Wesselsgade så vel som i Cape Town på at skrive det endelige udkast til et projekt.
Otte forskellige organisationers ideer og erfaringer samlet i et projekt. Det ser Afrika Kontakt som en enorm styrke.
Vores samarbejdspartnere er en gruppe organisationer med alt fra små grupper af lokale ildsjæle til landsdækkende ngo’er med millionbudgetter. Hvad den ene ikke kan, kan den anden. I fællesskab kan de rigtig meget.

Undervejs er projektet blevet kigget efter i sømmene og godkendt af Projektrådgivningen, som er netværksorganisation for små bistandsorganisationer, ligesom OD har haft det til gennemsyn og gang på gang har returneret det med en ny bølge af spørgsmål og kommentarer.
En proces med benhårdt arbejde, kaffe, smøger, gode vinkler og masser af konstruktive forslag.

Held i uheld
1. oktober afleverede Afrika Kontakt forslaget til et nyt projekt i Cape Town til Operation Dagsværks bestyrelse. ”Viden til at vælge. Et selvudviklings- og uddannelsesprogram for udsatte unge i Cape Flats, Sydafrika” er titlen.
Det er et fantastisk godt, solidt og gennemarbejdet projekt. Bag det står Afrika Kontakt og otte organisationer i Cape Town, som med hver deres erfaring og viden har forholdt sig til lige præcis dette projekt og den sammenhæng det indgår i.

15. oktober meddelte ODs bestyrelse, at de støtter projektet.

1. december ved vi, om ODs Stormøde bakker op om projektet – og hvis de gør, går aktiviteterne i gang i januar 2008.

I disse dage fortæller forskellige medier dele af denne historie under den overskrift, at de indsamlede penge samler støv. Og sandt er det, at millionerne til Cape Towns unge stadig står på ODs konto i banken. Heldigvis for det!

I Afrika Kontakt er vi glade for, at vi ikke gav køb på principperne for, hvordan man samarbejder om og gennemfører et projekt. Ifølge Danidas retningslinier stopper et hvert samarbejde ved mistanken om korruption. Vores samarbejde stoppede, da PYC ikke ville give os garanti mod korruption ved at underskrive samarbejdsaftalen. Det har vi ikke nogen problemer med at stå ved.

Vi er også glade for, at vi ikke lod os hyle ud hverken af PYCs barske retorik eller af de problemer, der har været undervejs. Vi valgte i stedet at prøve igen. Resultatet er, at vi nu kan præsentere en stærk gruppe sydafrikanske organisationer, som kan gøre en forskel for Cape Towns udsatte unge.

Det nye projekts aktiviteter, målgruppe og geografiske områder er stort set de samme som de det projekt der bliv vedtaget af Dagsværk på stormødet i 2005.

Sammenlignet med Afrika Kontakts øvrige projekter har der været meget blæst om og mange mennesker involveret i Cape Flats projektet og derfor flere spørgsmål. Det har mindet os om, at samarbejde med organisationer i Afrika altid indeholder det element, at det er os der har pengene og dem, der har brug for dem.

I samarbejdet med PYC førte det til ubalance, magtkamp og i sidste ende voldsomme beskyldninger og sammenbrud.

I samarbejdet med de nye partnere i Sydafrika har det ført til konsekvent åbenhed og klarhed om økonomi, krav og kvalitet, både organisationerne imellem og i forhold til Afrika Kontakt.
Det, mere end noget andet, lover godt for projektet.

I Afrika Kontakt ser vi frem til, at pengene fra december 2007 kan fosse ud af ODs bankkonto og til de mennesker, der virkelig har brug for dem, nemlig de udsatte unge i Cape Town.