14. Rock Mod Apartheid

Rock Mod Apartheid

Af John Hansen

Den 6 Juni 1986 blev den største anti-apartheid arrangement i Danmarks historie holdt  på 5-øren, på Amager Strand i  det telt som i dag bruges som den Grønne Scene på Roskilde Festival.

Rock Mod Apartheid blev startet af aktivister fra Sydafrika komiteen og ANC.  I november 1985 kørte en gruppe aktivister sammen med ANC’s repræsentant i Danmark, Aaron Mnisi (et dæknavn for Themba Kubheka, som senere blev udnævnt til Sydafrikas ambassadør her i landet) til Göteborg. Der holdt svenskerne deres ”Rock Mot Apartheid” , og blandt de musikere, der spillede, var Henrik Strube og Sanne Salmonsen fra Danmark.  Koncerten var en kæmpe succes og den svenske statsminister, Oluf Palme overrakte en check på 5 millioner svenske kroner til ANC ved den lejlighed. Nogle måneder senere blev Olaf Palme myrdet på gaden i Stockholm.

Koncerten i Göteborg gav de danske og sydafrikanske aktivister fra København inspiration til at lave et lignende arrangement i Danmark. Der blev skabt kontakt til musikere, både Henrik Strube og Sanne Salmonsen bakkede op om ideen og en komite, som kom til at hedde Rock Mod Apartheid, blev stiftet. Vi fik et kontor i Mellemfolkeligt Samvirkes hus og de var meget behjælpelige med praktiske midler til at gennemføre projektet. Folk med erfaring fra ”Rock for Afrika”, der blev holdt i 1985, gik ind i gruppen og Sydafrikakomiteen og ANC spillede en central rolle.  
Det var ikke svært at få danske og svenske musikere med på ideen. På det tidspunkt kunne folk i Danmark og Sverige følge med i mediernes fokus på apartheids undertrykkelse af den sorte befolkning i Sydafrika. De barske billeder gjorde et stort indtryk på mange mennesker. Det var så tydeligt, at det hvide apartheidstyre skulle bekæmpes med alle midler, inklusive de kulturelle. Der var også heftige debatter i Folketinget om sanktioner mod Sydafrika,  som senere blev vedtaget af et flertal uden om den daværende borgerlige regering.

Den kulturelle boykot
I Danmark var Sydafrikakomiteen aktiv i opretholdelsen af  FNs kulturelle boykot af Sydafrika. Sydafrikakomiteen arrangerede demonstrationer ved koncetrer med musikere, der havde brudt FNs kulturelle boykot.
FN havde allerede fra 1960’erne opfordret kunstnere til at lade være med at spille i Sydafrika.  Men da apartheidstyret oprettede det såkaldt selvstændige hjemland,  Bophuthatswana, byggede man et underholdningskompleks, ”Sun City” midt i denne fattige,  underudviklede del af Sydafrika. Mange udenlandske kunstnere spillede i Sun City på trods af FNs kulturelle boykot, og de var blandt dem, der havnede på FN’s såkaldte ”sorte liste” over folk, der havde brudt boykotten. Kendte navne som Cliff Richard, Queen, Rod Stewart, og Elton John
stod på listen. Sportsfolk, der deltog i stævner og kampe i Sydafrika, kom også på sådan en liste.

Vores arbejde i Sydafrikakomiteen bestod i at holde øje med koncertannoncer og checkke, om de besøgende kunstnere stod på  FNs liste. Hvis de var på listen,  kontaktede vi arrangørerne for at gøre dem opmærksom på dette, og ofte kontakte vi kunstnerne direkte.  Kunstnere kunne blive slettet fra listen ved at aflægge en erklæring til FN om aldrig at ville optræde igen i Sydafrika, så længe apartheidsystemet var ved magten.
Den kulturelle boykot var vigtig for Sydafrikakomiteen, fordi den gav nogle oplagte muligheder for at forklare om forholdene for de sorte i Sydafrika, især dem der boede i de såkaldte hjemlande eller reservater. Den var også væsentlig i den forstand, at den ramte mange hvide sydafrikanere, der blev afskåret fra at høre deres favorit bands eller se internationale sportshold. Vi håbede, at den kulturelle boykot ville være med til at få dem til at vende sig imod apartheidsystemet og støtte befrielseskampen.
Regn over 5-øren
For at understøtte boykotten mente vi i Sydafrika komiteen og ANC at det også var vigtigt at musikerne her i Danmark skulle have  en chance for at bidrage konkret til kampen mod apartheid. Det organisatoriske arbejde var vanskelligt , der var mange ting at sørge for til sådan en kæmpe koncert, men vi havde et godt holdt og fik støtte af mange mennesker.

Det  skete så den 6 Juni. Ikke uden problemer. Lige efter koncerten kom i gang blev der ringet bombetrusler til politiet og teltet stopfuldt med 15.000 mennesker skulle ryddes og undersøges. På trods af regnvejret tog publikum afbrydelsen stille og roligt.
Derefter det gik det rigtig godt. Der var musikere fra Sydafrika med, en gruppe eksilkunstnere fra ANC  under navnet ”Amandla” sang afrikanske frihedssange. Den tidligere socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen, holdt tale og så var der ellers fest med de mange grupper fra Danmark og Sverige.  Stemningen var helt i top. Det blev solgt T-shirts med Rock Mod Apartheid logoet, spist masser af dejlig mad og drukket nogle øller. 15.000 glade mennesker fejret en betydningsfulde anti-apartheid festival. ANCs repræsentant var overlykkelig. Det var aktivisterne fra Sydafrikakomiteen også.
Koncerten var vigtigt i den forstand, at anti-apartheid bevægelsen fik mange unge mennesker i tale om problemerne i Sydafrika og nabolandet, Namibia. Der blev trykt tusindvis af brochurer, lavet radio og fjernsynsprogrammer og der kom mange nye mennesker ind i de organisationer, der bekæmpede apartheid. Efter at alle udgifter var betalt, blev der en kvart million kroner til befrielsesbevægelser ANC i Sydafrika og SWAPO i Namibia.

Når jeg i dag ser den Grønne Scene ved Roskilde Festival tænker jeg tilbage på de hektiske men pragtfulde dage i 1986, hvor danskerne viste deres solidaritet med sydafrikanere ude på 5-Øren og  gav deres bidrag til landets befrielse der kom i 1994, da den første demokratiske valgt blev holdt i Sydafrika.

John Hansen: Født i Bethlehem, Sydafrika. Voksede op under apartheidstyret med adskilte skoler, boligområder, sports- og fritidsaktiviteter. Blev indkaldt til tvungen værnepligt. Aftjente et år. Læste på universitet i Pietermaritzburg og Durban. I 1974 rejste jeg fra Sydafrika og undgik resten af  mine militære forpligtelser. Jeg mødte min kone, Ina Krabek, i København. Blev medlem af Sydafrikakomiteen og senere også  af ANC. I 1992 blev jeg fast ansat på ANCs informationskontor. Efter det første demokratiske valg i Sydafrika i 1994 blev kontoret lukket. Min kone og jeg tilbragte 1995 i Cape Town og vendte derefter tilbage til Danmark . I 1998 blev jeg ansat på Sydafrikas ambassade –
ambassadøren på dette tidspunkt var min tidlige overordnet i ANC, Themba Kubheka.